Christa Julin, keramiker

Hånddrejet Porcelæn

Min mission er at lave skåle med et personligt og kunstnerisk præg, som det er en daglig glæde at se på og bruge.

Jeg får gennem keramikken kommunikeret med min omverden i et sprog jeg kan udtrykke mig i og som afspejler mig: det rolige og enkle med et skandinavisk udtryk. Det skal dog hele tiden udfordres for at gnisten kan holdes ved lige.

Jeg kredser om skålformen og arbejder med variationer over det samme tema.

Mit arbejdsmateriale er hovedsagelig porcelænsler og den drejede skål mit udgangspunkt. Porcelænets hvidhed er for mig den perfekte baggrund for de glasurer jeg fremstiller. De dekorative elementer skaber jeg af linier og geometriske former, som jeg kombinerer til en helhed i en stram og dog organisk skål.

Jeg vil gerne perfektionere skålen og dens dekoration, men jeg vil også gerne bryde formen op og sammensætte den på andre måder.

CV

Født 1945 i Rønne på Bornholm.

Uddannelse: Autodidakt som keramiker,

Videreuddannelse: Håndværkerskolen i Sønderborg, Danmarks designskole, Århus kunstakademi, Internationalt keramisk center Skælskør.

Medlem af: Nordsjællandske keramikere.

Salg: Jeg sælger fra mit værksted, hvor jeg har en permanent udstilling.

Udvalgte udstillinger:

1998, 2006 Skovhuset ved Søndersø

2000 Kolle Kolle Værløse, Ateliergalleriet Herlev, Bournonville Fredensborg, Lyngby kunstforening

2001, 2003, 2005 Gjethuset Frederiksværk

2001, 2003, 2005, 2007, 2009, 2011, 2015 Kunstmarked Skovhuset ved Søndersø

2015, 2016, 2017 Beddingen Hundested

2002 Marielyst Slot Helsingør, Ateliergalleriet Odsherred

2002, 2004, 2006 Åbne døre i Værløse

2003 Filosofgangen Odense

2004, 2013 Kulturhuset Farum Kunstforening

2015 Galleri Brantebjerg Nykøbing Sjælland. Repræsenteret på Brantebjerg siden 1989

2005 Pakhuset Nykøbing Sjælland

2006, 2010 Galleri Borreby, Skælskør

2008 Juleudstilling i Rønne på Bornholm

2008 Vallensbæk kunstforening

2013, 2014, 2015 Kunst i midten, en kunstrunde i Furesø, Ballerup og Egedal

2014, 2015 Påskeudstillingen Dronninglund Kunstcenter

Desuden løbende firmakunstforeninger